Shakespeare

(Revideret feb 2024)

 

Kursusbeskrivelse (3 timer)

Kurset giver en teaterhistorisk indgangsvinkel til at undervise i den tætte sammenhæng mellem Shakespeares tekst og hans teater, både i 1500/1600-tallets London og i dag. Du får forslag til at analysere tekstuddrag med særligt fokus på teaterrummets, skuespillerens og publikums roller som medskabere af både indhold og formsprog. Hensigten er at give eleverne mulighed for at forankre teksten i en materiel virkelighed, der samtidigt underbygger deres forståelse.
 
Du vil også få inspiration og forslag til at bruge den teaterhistoriske indgangsvinkel i praktiske workshopbaserede øvelser, hvor eleverne selv prøver kræfter med skuespiller- og publikumsrollen. Vi gennemgår tekstuddrag for ’performance clues’ og diskuterer sprogets virkning, inklusive ’iambic pentameter’. Så vidt muligt, afprøver vi øvelserne på kurset, så de nemt kan tages direkte med ind i klasseværelset.
 
Kursets anden del tilføjer en receptionshistorisk indgangsvinkel med fokus på Shakespeares aktuelle relevans i forskellige globale, populærkulturelle og politiske sammenhænge. Her vil du få inspiration til perspektivering og masser af materialeforslag.
 
Der bruges eksempler fra flere skuespil, såsom Romeo og Julie, Hamlet, Othello og
Macbeth.
 
Kurset afholdes på engelsk.

 

Kursistudtalelser – fra deltagere på Nørre Gymnasium:
”Anne-Sophie's kursus er veltilrettelagt, motiverende og det teaterhistoriske fokus giver en praktisk vinkel på at undervise Shakespeare der er i øjenhøjde med eleverne - og lige til at tage med ud i klasseværelset”

”Det var et super kursus! Det var virkelig brugbart at få inspiration til hvordan man får den teaterhistoriske vinkel ind i undervisningen på en måde der går det mere klart for eleverne hvordan det egentlig var. Hun havde også nogle virkelig gode eksempler på praktiske øvelser, hvor man ”åbner” teksten ved at spille den, der fungerede virkelig godt.”

"Anne-Sophie Refskou’s Shakespeare kursus er et fantastisk godt tilrettelagt kursus, der giver viden om Shakespeares liv og værker – og som giver dejligt praktiske, didaktiske øvelser, der er lige til at plukke til egen undervisning. Kurset gør Shakespeare håndgribelig på en måde, der gør ham mindre farlig at undervise i – og dermed også mindre farlig og mere vedkommende for eleverne. Jeg gik fra kurset med en fornemmelse af at vide præcist, hvordan jeg vil gribe mit næste Shakespeare forløb an.”


"Mange tak til Anne-Sophie for et fremragende og brugbart kursus. Jeg har fået både inspiration og konkrete ideer til min undervisning fra en dygtig og imødekommende underviser. Jeg glæder mig til næste gang vi skal have Shakespeare!"

 

 

Kursusbeskrivelse (6 timer)

Hvordan kan vi gøre Shakespeares formidable skuespil og sonetter endnu mere levende i engelskundervisningen?
 
Kurset giver en teaterhistorisk indgangsvinkel til at undervise i den tætte sammenhæng mellem Shakespeares tekst og hans teater, både i 1500/1600-tallets London og i dag. Du får forslag til at analysere tekstuddrag med særligt fokus på teaterrummets, skuespillerens og publikums roller som medskabere af både indhold og formsprog. Hensigten er at give eleverne mulighed for at forankre teksten i en materiel virkelighed, der samtidigt underbygger deres forståelse.
 
Du vil også få inspiration og forslag til at bruge den teaterhistoriske indgangsvinkel i praktiske workshopbaserede øvelser, hvor eleverne selv prøver kræfter med skuespiller- og publikumsrollen. Vi gennemgår tekstuddrag for ’performance clues’ og diskuterer sprogets virkning, inklusive ’iambic pentameter’. Så vidt muligt, afprøver vi øvelserne på kurset, så de nemt kan tages direkte med ind i klasseværelset.
 
Kursets anden del tilføjer en receptionshistorisk indgangsvinkel med fokus på Shakespeares aktuelle relevans i forskellige globale, populærkulturelle og politiske sammenhænge. Her vil du få inspiration til perspektivering og masser af materialeforslag.

Der bruges eksempler fra flere skuespil, såsom Romeo og JulieHamletOthello og Macbeth.

Kursets tredje del giver inspiration til et forløb med sonetter. Du vil få forslag til arbejdsopgaver baseret på udvalgte sonetter, hvor eleverne lærer om historisk kontekst, tematik og formsprog. Samtidigt gennemgås perspektiveringsmuligheder med fokus på sonetternes historiske og nutidige relation til diversitetsspørgsmål om for eksempel race, køn og seksualitet.

Desuden afsættes der tid til ide- og erfaringsudveksling samt planlægning af konkrete forløb inspireret af kurset.
 
Kurset afholdes på engelsk.

 

 

Om oplægsholder:

Anne Sophie Refskou er Ph.d. fra Aarhus Universitet med en afhandling om Shakespeares drama og følelseshistorie og har mange års forsknings- og undervisningserfaring i Shakespeares værker og deres receptionshistorie. Hun er forfatter til en række forsknings- og formidlingspublikationer om Shakespeare og har desuden medvirket i BBC programmet ’Who Do You Think Are’ om Dame Judi Dench og Shakespeare.

Top