AI i engelskundervisningen - frænde fremfor fjende?

AI i engelskundervisningen - frænde fremfor fjende?

Hvad gør man når det alt for ofte er AIda fremfor Ida, der har skrevet de analytiske essays? Hvordan bliver sprogmodeller som Copilot, Gemini og Chat GPT midler til læring og erkendelse fremfor et slaraffenland for svindel og snyd?
I dette kursus vil fokus være på didaktisk funderede tilgange til inddragelse af AI i undervisningen samtidig med, at vi også vil kigge på analyse og skriveprocesser hvor læringen i vid udstrækning er analog.
På kurset vil vi bl.a. kigge på områder som:

- Kunsten at prompte effektivt
- AI som sparringspartner ved store skriftlige opgaver
- AI til hjælp ved begrebsafklaring og analyse af svære tekster
- AI til feedback ved skrivning
- AI som tutor for elever med læsevanskeligheder (remediering af tekster)
- AI som assistent i lærerens forberedelse
- AI som dialogpartner til at træne introverte elevers mundtlighed (Talkpal, Gliglish etc.)
- Hvordan man italesætter snyd og udvikler mere hensigtsmæssige skrive- og læringsstrategier via peer feedback og stilladserede skriveprocesser
- Billedgenerering, rollespil og andre kreative potentialer ved brug af AI
- De etiske dilemmaer ved AI
- AI som tema for undervisningsforløb


Kurset kræver ingen særlige forudsætninger og henvender sig til alle, der er interesserede i at agere kompetent i en radikalt forandret virkelighed.

Om kursusholderen
Jeg hedder Stefan Flensmark og har undervist i engelsk og historie siden 2000, siden 2016 på Køge Gymnasium.  I 2018 afsluttede jeg masteruddannelsen i gymnasiedidaktik på SDU, og i perioden 2019-2023 underviste jeg på teoretisk pædagogikum. Jeg har derfor altid de didaktiske briller på selvom kurset er fyldt med praktiske øvelser. Siden 2023 har jeg holdt en række kurser og workshops om generativ AI på gymnasier over hele landet.

  • Karakteren af og årsager til sammenbrud af den sociale kontrakt. Stigende ulighed, stigende (og nogle steder) dyb fattigdom, faldende social mobilitet, levestandardkrise og tilbagevenden af ’the five social evils’.

 

  • Er United Kingdom på vej til i højere grad at blive til Untied Kingdom? Diskussionen om de indbyrdes relationer mellem England, Skotland, Wales og Nordirland er ældgammel, men er i høj grad blevet aktualiseret af devolution i 1998 og af Brexit i 2016. Er tiden kommet til at udforme en ny ’forfatning’?

 

  • Ændringer i demografi kan siges at være en slags motor i ethvert samfunds udvikling. Hvilke gradvise ændringer i den britiske demografi har bidraget og bidrager fortsat til polarisering i befolkningen og i det politiske billede?

 

  • Et ret stort flertal i den britiske befolkning mener ikke, at deres politiske system og deres politikere har evne eller vilje til at regere til befolkningens bedste. Hvad er årsagerne til den holdning?

 

  • Hvad vil (og tør) det nye regeringsparti Labour gøre med sit store flertal i de kommende 4-5 år. Vil og tør partiet tage de nødvendige opgør med de store problemer, den har arvet efter 14 år med de konservative i regering, og påbegynde gennemførelsen af de nødvendige reformer?

 

  • Det britiske konservative parti har en meget lang historie som et bærende regeringsparti i Storbritannien. Det betegner ofte sig selv som ’the natural party of government’ og har en lang tradition for at være relativt pragmatisk. Det er det ikke længere. Brexit, og især den måde partiet har forsøgt at gennemføre dette, har ødelagt partiets renommé som ansvarligt regeringsparti. Partiet rykker nu konstant til højre, så spørgsmålet er nu, hvor britisk konservatisme er på vej hen.  

 

Om oplægsholderen:

Ole Helmersen er lektor emeritus fra CBS. Han er forfatter til flere lærebøger til gymnasiebrug om Storbritannien (Broken Britain?, 2013; Brexit Britain, 2020), og han har skrevet flere artikler om samme emne i Ræson. Han er desuden redaktør på lex.dk for dele om det moderne britiske samfund.

Top