The Beautiful Dead White Girl/Woman

-The Beautiful Dead White Girl/Woman

Dette kursus kigger nærmere på tropen ’The Beautiful Dead White Girl/Woman,’ som blandt andet fylder meget i amerikansk kulturproduktion, og undersøger blandt andet spørgsmålene:

  • Hvorfor og hvordan privilegeres hvide kvindelige mordofre?
  • Hvilke kriterier skal et offer opfylde for at blive anset som ’et perfekt offer’?
  • Hvilke ofre får mindre/ingen opmærksomhed og hvorfor?

 

Kurset bruger som eksempler mordofre fra både virkeligheden og fiktionens verden, der optræder i kendte såvel som mindre kendte kunstværker, fotografier, digte, romaner, true crime-bøger, Tv-serier og film, deriblandt kult-serien Twin Peaks (med særligt fokus på pilotafsnittet) og trækker på tekster indenfor ’hvidhedsstudier’ for at besvare spørgsmålene ovenover. Kursister introduceres for begreber, der relaterer til skønhedsidealer, kvindemord (femicides) og sorgbarhed (grieveability).

Kurset giver forslag til, hvordan man kan bruge eksempler og tekster til undervisning i gymnasiet og til hvilke forløb. Eksemplerne er primært amerikanske, men der trækkes også paralleller til britisk og nordisk kulturproduktion.

Der gives også forslag til forskellige ’creative writing’-øvelser (blandt andet indenfor feltet Arts-Based Research) og spørgsmål man kan give sine elever.

 

Kursuslængde: 3 timer

Oplægsholder:
Anne Bettina Pedersen (skriver Ph.d. ved Aalborg Universitet og arbejder som engelsklærer på EUC Sjælland i Næstved)

Top